Study your flashcards anywhere!

Download the official Cram app for free >

  • Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

How to study your flashcards.

Right/Left arrow keys: Navigate between flashcards.right arrow keyleft arrow key

Up/Down arrow keys: Flip the card between the front and back.down keyup key

H key: Show hint (3rd side).h key

A key: Read text to speech.a key

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/33

Click to flip

33 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Fordøjelseskanalens funktioner styres delvist gennem nervereflekser. Hvad forstås ved korte reflekser? Hvad forstås ved lange reflektser? Hvad er de lange refleksers hovedfunktion?

Korte: forekommer i fordøjelsessystemets eget nervesystem(det enteriske nervesystem (ENS)). De kan få input fra sansecellerne (hvilkenæringsstoffer der forekommer, mekaniske indput). Disse opfanger blandt andethvilke ændringer der sker i fordøjelses systemet, og sender besked videre hvisder skal produceres bl.a. hormoner, fordøjelsesvæsker, mv.


Lange: indgår i nervesystemet. Dissesender blandt andet signaler til hjernen, hvorvidt der er behov fornæring/energi = er vi sultne? De sensoriske signaler går fra hjernen - hvad kanvi fx lugte af mad? Der går også signaler til hjernen, for at sikre at der eren koordinering. Når vi fx har fået mad, så har vi en koordinering, der sørgerfor at vi stopper med at spise. Deres hovedfunktion er at koordinere aktiviteten mellem de forskellige dele af fordøjelseskanalen.

Hormonelle mekanismer deltager også i reguleringen af fordøjelseskanalens funktioner. Nævn de vigtigste hormoner i reguleringen af fordøjelsesprocessere. I hvilke dele af fordøjelsessystemet er den hormonelle regulering særlig vigtig?

Gastrin: stimulerer HCl-produktion i ventriklen


Sekretin: stimulerer HCO3--produktion i pancreas


CCK: pancreas og galdeblæren


GIP: ventriklen


VIP: ventrikel og tyndtarmens glatte muskelceller

Hvad forstås ved hovedfasen, ventrikelfasen og tarmfasen af fordøjelsesreguleringen?

Hovedfasen: forekommer inden maden er nået ned i mavesækken - tanken/forventningen om maden. Syn, lugt, smag.


Ventrikelfasen: de forandringer der sker i fordøjelseskanalens sekretion og motilitet der udløses fra ventriklen. Udviddelse af ventriklen, dannelse/frigivelse af peptider, osv.


Tarmfasen: ændringer i tyndtarmsnidholdets volumen og sammensætning. Korte og lange nervereflekser påvirker sekretion og motilitenen. Der figives hormoner som sekretin, cholecystokinin og gastrisk inhibitorisk peptid.

Hvad er spyttets vigtigste bestanddele? Hvilken funktion har HCO3- i spyttet?

Vand, ioner og organiske forbindelser: mcin, amylase, lysozym, HCO3-


HCO3- neutraliserer syrer der produceres af bakterier i mundhulen. Forhindre syrerne i at opløse tændernes emalje.

Hvordan reguleres spytsekretionen?

Spytsekretion kontrolleres af lange reflekser. Det stimuleres af både det parasympatiske og sympatiske nervesystem. Øget produktion af amylase og andre proteiner. KOntraktion af de blodårer der forsyner kirtlerne, kan medføre reduceret spytvoluemn og dermed mere viskøst spyt.


Under måltid dominerer det parasympatiske nervesystem.

Hvordan synkes maden?

Mad overføres fra mundhuld til esophagus og videre til ventriklen. Maden omdannes til bolus i munden. Den skubbes mod pharynx (svælget) som medfører at en refleks udløses og sensoriske nerveimpulser sendes til medulla oblongata. Når synkerefleksen er udløst, kan den ikke stoppes igen. Muskelkontraktioner i esophagus presser maden ned til ventriklen (maven).

Hvilke funktioner har ventriklens kontraktioner?

'Varmer maven op' til at modtage maden. Den begynder allerede når vi begynder at tænke på mad.


Opdeler bolus (mad-massen) i mindre stykker, så enzymatisk spaltning kan gå i gang


Tømmer ventrikelindholdet over i tyndtarmen.


Forhindre tilbagestrømning fra duodenum til ventriklen.

Hvordan reguleres ventrikeltømningen?

Af kontraktionens kraft og hvor åben pylorussfinkteren er. Kontraktionskraften reguleres af aktiverende mekanismer i ventriklen og inhiberende mekanismer i duodenum. Det vil påvirke membranpotentialet i ventriklens pacemakerceller, der udløser aktionspotentialer. Jo flere aktionspotentialer, jo stærkere kraft.

Hvorfor fordøjer saltsyren og ventriklerns enzymer ikke selve ventrikelvæggen?

Det blandes op med sekret fra andre kirtelceller i ventriklen hvilket øger pH og derudover fungerer maden vi indtager som en buffer. Når vi ikke indtager mad, vil der partietalcellerne ikke være på deres højeste, hvor pH er 0,9. Her vil pH kun være 1/10 af hvad den er under indtag. Altså vil pH være højere under faste end under indtag, så selvom der ikke er nogen 'buffer' til at beskytte os, så vil slatsyre og enzymer ikke fordøje ventrikelvæggen.

Hvordan aktiveres pepsinogen?

Pepsinogen bliver både syntentiseret, lagret og frigivet ved stimulation af hovedceller. Når pepsinogen udsendes i ventriklen og udsættes for det sure miljø, vil et peptid fraspaltes, og pepsinogen vil aktiveres. Disse aktive peptinogenmolekyler kan nu videre aktiverer andre pepsinogen = Autokatalyse.

Hvilke funktioner har HCO3- fra pancreas?

Sørger for at duodenums sårbare slimhinde ikke skades af surt ventrikelindhold.


Sørger for et pH, der er optimalt for pancreasenzymernes virkning.

Hvad er fordelen ved, at de proteinspaltende enzymer dannes som inaktive forstadier?

At de ikke spalter vores egne proteiner, og dermed nedbryder vores krop

Hvordan aktiveres de proteinspaltende enzymer fra pancreas?

Fra kirtelcellerne hvor de dannes, vil proteinerne udskilles på inaktiv form. Trypsin udskilles som inaktiv trypsinogen, hvor det i duodenum kommer i kontakt med et enzym der dannes i epitelcellerne i tyndtarmen. Dette enzym fraspalter en del af trypsinogenmolekylet, og akti trypsin dannes. Ligesom pepsin, vil der ske en autokatalyse og aktive trypsiner kan nu aktiverer inaktive trypsinogener.

Hvilke virkninger har sekretin og cholecystokinin på pancreas?

Sekretin stimulerer udskillelsen af HCO3- fra pancreas. Det hjælper altså med at neutralisere den sure masse i ventriklen.


Når spaltningsprodukter af fedt og proteiner tiltager i duodenum, vil sekretion af CCK tiltage. CCK stimulerer pancreas til øget enzymsekretion. Altså vil der dannes flere spaltningsprodukter.

Hvilke ændringer i duodenalindholder stimulerer frigørelsen af sekretin og cholecystokinin?

Surt indhold i tarmen il frigive sekretin.

Når spaltningsprodukter af fedt og proteiner tiltager i duodenum, vil sekretion af CCK tiltage.

Hvilke funktioner har galdesaltene, når det drejer sig om spaltningen af fedt? På hvilken måde påvirker galdesaltene absorptionen af produkterne fra fedtsyrespaltningen?

Galdesaltekan emulgere fedt (opdele fedt i mindre fedtdråber) hvilket gør det nemmere atopløse. Galdesalte har en hydrofil og en hydrofob ende, som kan reagere medhhv. vand og fedt.

Hvad bestemmer hastigheden af levercellernes produktion af galde?

Dersker en reabsorption i sidste del af tarmen, af galdesaltene. Disse sendestilbage til galdeblæren. Her kan den genbruges eller der kan dannes ny galde.

Hvilke kulhydrater indtager vi gennem en normal kost?

Sukrose, laktose, fruktose, galaktose, glukose, maltose

Beskriv den kemiske fordøjelse og absorption af kulhydraterne.

I tyndtarmslumen forekommer polysakkarider og disakkarider. Polysakkarider nedbrydes via amylase til disakkarider, og i første del af membranfasen (mikrovillimembran) bliver disse nedbrudt til deres respektive monosakkarider (sukrose = glukose + fruktose via sukrase), via forskellige enzymer. Afhængig af hvilke monosakkarider vi har med at gøre, transporteres de til cytosol via enten; faciliteret transport eller natrium-kotransportere.

I hvilken form absorberes proteinerne fra tarmen?

Som aminosyrer og små peptider

Beskriv, hvordan galdesaltene griber ind i fedtfordøjelsen.

Galdesaltenedbryder fedt til store dråber fedt, og dernæst miceller. Lipase hydrolisserertriglycerider til frie fedtsyrer og monoglycerider.

Hvor store væskemængder tilføres fordøjelseskanalen hver dag? Hvor meget vand taber vi almindeligvis ved afføring?

9 L cirkulerer vores system. 7 af disse kommer fra spyt, ventriklen, galde, bugspyt og tarmsekret.


Ca. 0,1 L udskilles ved afføring.

Hvad menes med absorptionsfasen og postabsorptionsfasen?

I absorptionsfasen fordelesspaltningsprodukterne fra madens indhold af kulhydrater, fedt og proteiner ikroppens forskellige væv.


I postabsroptionsfasen absorberes derikke længere næringsstoffer fra tarmen. Opbygningen af glykogen- og fedtlagreneophører ligesom nettosyntesen af proteiner.

Hvad sker der med overskydende glukosemængder, kroppen måtte få tilført?

Hjernen bruger 120 g glukose om dagen. Kroppenssamlede behov er 160 g om dagen. Overskudet kan omdannes til glykogen, der erden lagrede form for glukose i kroppen. Kommer der behov for glukose på etsenere tidspunkt, dan det omdannes tilbage til glukose. Glukose kan lagres ileveren og musklerne. Er der mere end 200 g glukose i overskud, vil glukosekunne lagres som fedt.

Hvad sker der med protein, kroppen får tilført i overskydende mængder?

Det er sjældent der er et overskud af protein. Er derfor meget nitrogen, udskilles gennem urinen eller lagres som kulhydrat/fedt ikroppen. Dette sker via urea-cyklus, der danner urea ud fra nitrogen (der erfarlige for kroppen) som kan udskilles i urinen. Dette sker i leveren. }

Hvordan opretholdes glukosekoncentrationen i blodet i postabsorptionsfasen?

Er der mangel på glukose, kan oplagret glukogen frigives og omdannes til glukose.

Hvilken anden energikilde end glukose kan visse dele af hjernen udnytte?

Ketonstoffer fra aminosyrer = fedtsyrer

Hvilke hormoner styrer de daglige ændringer i stofomsætningen?

Insulin og glukagon

Nævn de fire hovedprocesser i fordøjelseskanalen.

Mekaniske funktioner


Seretion af enzymholdige fordøjelsessekreter


Enzymatisk spaltning af organiske næringsstoffer


Absorptionfra fordøjelseskanalen

Beskriv de forskellige lag af fordøjelseskanalens væg

Fra 'inderst' til 'yderst'


Tarmvilli: 'fingre' der giver 'indersiden' af tarmen et stort overflade areal


Tunica mucosa: indeholder epitecellelag, bindevævslag med venoler, nerver, arterioler og lymfekar, samt et muskellag.


Tela submucosa: indeholder et netværk af nerveceller


Tunica muscularis: indeholder et cirkulært muskellag, nerveplexus samt longitudinalt muskellag


Tunica serosa: indeholdr bindevæv og peritoneum

Hvad er det anatomiske grundlag for tyndtarmens store overflade?

Jo større overflade areal, jo større mulighed er der for absorption/diffusion over tarmvæggen

Forklar, hvordan tarmens segmenteringsbevægelser foregår

Segmenteringsbevægelser er almindelige kontraktioner. I tyktarmen foregår disse ved lavere frekvens end i tyndtarmen. Bevægelserne sørger for at indholdet i tarmen bevæges frem og tilbage og langsomt flyttes mod endetarmen.

Beskriv tømningen af endetarmen

Trykfølsomme sansceller i rectums væg, udløser reflekser afføring. Når der presses indhold ind fra tarmen, vil disse reflekser udløse kraftige kontraktioner i sidste del af colon og hele rectum. Analmuskelringen udløses samtidig og en bevidst trang til at tømme endetarmen opstår. Analringmuskelen kan i et vist omfang viljestyres. Altså kan vi selv bestemme om den skal tømmes eller om analringmuskelen skal lukkes. Den skal knibes sammen indtil trangen forsvinder. Efter et stykke tid vil en ny trang opstå. Øget tryk i bughul kan overføres til volon og rectum, og gøre trangen større.